Dansk kalender · opdateret 2026

Værktøjer

Samling af danske kalender- og dato-beregnere. Alle værktøjer er gratis, uden login og kører lokalt i din browser.

Hvilket værktøj skal du bruge?

Værktøjerne løser hver sin lille opgave, og de fleste spørgsmål om datoer falder i en af fire kategorier. Er du i tvivl, så start her.

Du kender to datoer og vil vide, hvad der ligger imellem

Beregn arbejdsdage tæller hverdage minus helligdage — det tal, der bruges til leveringstider, varsler og timenormering. Datoforskel giver i stedet den fulde afstand i år, måneder, uger og dage, hvilket er det, du vil have til jubilæer og aldersberegning på tværs af lange perioder. Aldersberegneren er den samme øvelse specialiseret til fødselsdatoer.

Du kender én dato og et antal dage

Læg arbejdsdage til og Træk arbejdsdage fra springer weekender og helligdage over — brug dem, når en frist er formuleret i arbejdsdage. Skal alle dage tælle med, uanset ugedag, er Dato ± dage den rigtige: en betalingsfrist på 30 dage betyder næsten altid kalenderdage, ikke arbejdsdage.

Du skal oversætte mellem dato, uge og ugedag

Ugenummer giver ISO-ugen for en dato, og Dato fra ugenummer gør det modsatte, når en aftale er lagt i «uge 34». Ugedag svarer på, hvilken dag i ugen en bestemt dato faldt på — nyttigt til alt fra historiske opslag til at kontrollere en gammel faktura.

Du planlægger frem i tid

Næste helligdag viser den kommende fridag og de fem efterfølgende. Nedtælling laver et delbart link til en bestemt dato. Skal du lægge ferien, hvor den giver flest fridage for færrest feriedage, findes en beregning af det for hvert år under kalendersiderne.

Fælles for alle værktøjerne

Beregningerne kører i din browser — intet sendes til en server, og der kræves ikke login. Danske officielle helligdage er indregnet, mens 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag behandles som valgfri: de er ikke helligdage efter loven, men holdes fri mange steder, og derfor kan du vælge dem til, hvor det er relevant. Detaljerne står på metodesiden.