Dansk kalender · opdateret 2026

Metode

Hvordan datoerne på DanskeDage beregnes, hvad der er lovbestemt, og hvor grænserne for beregningerne går.

Hvad sitet regner ud — og hvordan

Alle datoer på DanskeDage er beregnet, ikke indtastet. Kalenderen, helligdagene og arbejdsdagene bliver genereret af et program, der kører hver nat, så siderne altid viser det indeværende år korrekt. Det betyder også, at der ikke ligger en manuelt vedligeholdt liste, som kan blive glemt et år.

De bevægelige helligdage

Påskedag er omdrejningspunktet for hele forårets fridage. Den beregnes med Meeus/Jones/Butcher-algoritmen for den gregorianske kalender: påskedag er den første søndag efter den første kirkelige fuldmåne på eller efter forårsjævndøgn. Bemærk ordet kirkelige — kirken regner efter faste tabeller, ikke efter den astronomiske fuldmåne, så de to kan afvige med en dag. Resten følger mekanisk af påskedagen: skærtorsdag ligger 3 dage før, langfredag 2 dage før, 2. påskedag dagen efter, Kristi himmelfartsdag 39 dage efter og pinsedag 49 dage efter.

De faste dage

Nytårsdag (1. januar), juledag (25. december) og 2. juledag (26. december) ligger fast. Det samme gør de dage, der ikke er officielle helligdage, men hvor mange alligevel har fri: 1. maj, grundlovsdag (5. juni), juleaftensdag og nytårsaftensdag. Sitet markerer dem som mærkedage, ikke som helligdage, fordi retten til fri afhænger af overenskomst eller lokal kutyme — ikke af loven.

Store bededag

Store bededag blev afskaffet som officiel helligdag fra og med 2024 ved lov nr. 214 af 6. marts 2023. Dagen vises derfor som historisk mærkedag, og den tæller ikke med i arbejdsdage eller helligdage for årene på sitet.

Arbejdsdage

En arbejdsdag tælles som en hverdag (mandag til fredag), der ikke er en officiel helligdag. Sitet viser desuden et andet tal, hvor 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag er trukket fra — det svarer bedre til virkeligheden på mange arbejdspladser. Ferie, sygdom, barsel og lokale fridage indgår ikke; det er tal for kalenderen, ikke for den enkelte ansættelse.

Ugenumre

Ugenumre følger ISO 8601, som er den danske standard: ugen begynder mandag, og uge 1 er den uge, der indeholder årets første torsdag. Derfor kan 1. januar ligge i uge 52 eller 53 af det foregående år, og nogle år har 53 uger.

Hvad sitet ikke kan

Beregningerne siger noget om kalenderen — ikke om din kontrakt. Konkret:

  • Løn og tillæg: om en helligdag udløser tillæg, og hvor meget, står i din overenskomst eller ansættelseskontrakt.
  • Klemmedage: sitet peger på de dage, hvor en enkelt feriedag giver en lang weekend. Om du kan holde fri den dag, er en aftale med din arbejdsgiver.
  • Skoleferier: de fastsættes kommunalt og kan ændre sig. Datoerne på sitet er hentet fra kommunernes egne sider, og hver side linker til kilden, så du kan kontrollere den, før du booker noget.
  • Andre lande: alt på sitet gælder Danmark. Færøerne og Grønland har egne helligdage, som ikke er dækket.

Kontrol af tallene

Helligdagsdatoerne for 2026–2030 er sammenholdt med de officielle oversigter fra Folkekirken og Kirkeministeriet, og ugenumrene er kontrolleret mod ISO 8601. Finder du en fejl, er en mail den hurtigste vej til at få den rettet — se kontakt.

Senest gennemgået: 22. august 2026.