Læg arbejdsdage til en dato

Sådan regnes datoen ud

Beregneren starter dagen efter din startdato og tæller frem, indtil den har passeret det antal arbejdsdage, du har angivet. Weekender og helligdage springes over undervejs — de tæller ikke med, men de skubber slutdatoen længere frem i kalenderen. Startdatoen tælles aldrig med som en af arbejdsdagene, hvilket er den sædvanlige fortolkning af formuleringer som «senest 10 arbejdsdage efter».

Et regnet eksempel

Starter du en fredag og beder om 3 arbejdsdage, lander du onsdag: lørdag og søndag springes over, og mandag, tirsdag og onsdag er de tre arbejdsdage. Falder der en helligdag ind i ugen, rykker resultatet en dag længere frem. Omkring påsken kan tre arbejdsdage derfor sagtens strække sig over halvanden uge i kalenderen.

Frister og varsler

Fristerne i dansk lovgivning og i standardkontrakter er ofte formuleret i arbejdsdage netop for at undgå, at en weekend eller en helligdag afkorter den reelle svartid. Bemærk dog, at ikke alle frister regnes ens: nogle løber i kalenderdage, andre i hverdage, og nogle udskydes til førstkommende hverdag, hvis de ender i en weekend. Tjek den præcise ordlyd i aftalen, før du regner en frist for endelig.

Skal du modsat vide, hvor mange arbejdsdage der ligger mellem to kendte datoer, så brug Beregn arbejdsdage. Skal du gå baglæns fra en deadline, findes Træk arbejdsdage fra.