Dansk kalender · opdateret 2026

Beregn arbejdsdage mellem to datoer

Vælg start- og slutdato og se antal arbejdsdage i perioden. Du kan vælge standard eller en kontor-variant med almindelige fridage.

Sådan tælles arbejdsdagene

Beregneren tæller de hverdage, der ligger i perioden, og trækker weekender og officielle danske helligdage fra. Både start- og slutdato regnes med, hvis de er arbejdsdage — vælger du samme dag i begge felter, og det er en tirsdag, får du altså 1 og ikke 0.

De to regelsæt

Kun officielle helligdage følger loven: nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag og 2. juledag. Kontor-varianten trækker desuden 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag fra. De fire dage er ikke helligdage efter loven, men holdes fri på mange arbejdspladser efter overenskomst eller kutyme. Er du i tvivl om, hvad der gælder hos jer, giver det laveste af de to tal det forsigtige skøn.

Hvad beregningen ikke ved

Ferie, sygdom, barsel, afspadsering og lokale lukkedage indgår ikke — det er tal for kalenderen, ikke for en konkret ansættelse. Store bededag blev afskaffet som helligdag i 2024 og tælles derfor som en almindelig arbejdsdag. Beregningen gælder Danmark; Færøerne og Grønland har egne helligdage.

Typiske anvendelser

Antal arbejdsdage bruges blandt andet til at anslå leveringstid i hverdage, til at beregne opsigelsesvarsler i arbejdsdage, til at fordele et budget eller en timenormering over et kvartal, og til at kontrollere en faktura for konsulenttimer. Skal du den anden vej — fra et antal arbejdsdage til en dato — så brug Læg arbejdsdage til.