Dansk kalender · opdateret 2026

Beregn arbejdsdage mellem to datoer

Vælg start- og slutdato og se antal arbejdsdage i perioden. Du kan vælge standard eller en kontor-variant med almindelige fridage.

Sådan tælles arbejdsdagene

Beregneren tæller de hverdage, der ligger i perioden, og trækker weekender og officielle danske helligdage fra. Både start- og slutdato regnes med, hvis de er arbejdsdage: vælger du samme dag i begge felter, og det er en tirsdag, får du altså 1 og ikke 0.

De to regelsæt

Kun officielle helligdage følger loven: nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag og 2. juledag. Kontor-varianten trækker desuden 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag fra. De fire dage er ikke helligdage efter loven, men holdes fri på mange arbejdspladser efter overenskomst eller kutyme. Er du i tvivl om, hvad der gælder hos jer, giver det laveste af de to tal det forsigtige skøn.

Hvad beregningen ikke ved

Ferie, sygdom, barsel, afspadsering og lokale lukkedage indgår ikke. Det er tal for kalenderen, ikke for en konkret ansættelse. Store bededag blev afskaffet som helligdag i 2024 og tælles derfor som en almindelig arbejdsdag. Beregningen gælder Danmark; Færøerne og Grønland har egne helligdage.

Typiske anvendelser

Antal arbejdsdage bruges blandt andet til at anslå leveringstid i hverdage, til at beregne opsigelsesvarsler i arbejdsdage, til at fordele et budget eller en timenormering over et kvartal, og til at kontrollere en faktura for konsulenttimer. Skal du den anden vej, fra et antal arbejdsdage til en dato, så brug Læg arbejdsdage til.